fbpx
';

En hyggelig torsdag aften i kollegernes selskab…

En torsdag aften i kollegernes selskab er nu ikke det værste, der findes…og da slet ikke, når det foregår i Timm Vladimirs Køkken i Valby.

Normaltvis spiser vi kun frokost sammen til hverdag, men nu var chancen her for at toppe dagen op på en lidt anderledes facon. Det gjorde vi med skønne hjemmelavede retter kreeret under kyndig vejledning fra Timm Vladimirs dygtige kokke.

En lidt anderledes opgave rent byggemæssigt tog form, da vi sammen to og to skulle fremstille lidt forskellige retter.

Der var masser af planlægning, samarbejde på tværs og kommunikation af både den verbale og non-verbale slags, da retterne tog form. Nogle var dygtigere og mere ferme i et køkken end andre, og især Anton Sillesen var brandvarm på aftenen – måske også liiiiige en anelse for hed.

Timm Vladimirs Køkken lagde lokaler og faciliteter til en omgang kollegahygge

Visse vil mene, at det var heldigt for det endelige resultat, at vi var opdelt i mindre grupper. For det gav da smil på læben at se de mange forskellige resultater, der kom ud af anstrengelserne.

Det er klart, at alle de færdige retter var meget fine og stod skarpt – bare forskellige i udtryk og måske en anelse afvigende i forhold til kokkens dessiner.

Image module

Hos Topdahl er kommunikation og dialog i øjenhøjde vigtige ingredienser i enhver byggesag

Af respekt for Timm Vladimir vil vi ikke vise resultaterne. Men vi kan godt stå inde for, at vi er dygtigere til byggerådgivning, samarbejde og dialog…end det der med at kreere flotte tallerkener.

-Det er bestemt ikke sidste gang, vi bevæger os ud i en sådan opgave. Det har været en supergod og hyggelig aften for os alle at være sammen her i Timm Vladimirs Køkken, lyder det fra afdelingsleder og partner i Topdahl Michael Øster.

#troværdigbyggerådgivning “topdahl #byggerådgivning

Recommend
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIN
  • Pinterest
Del artiklen
Emner