fbpx
';

Ombygning af enfamiliehuse

Ombygning af enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse og sommerhuse

Ombygning eller renovering af eksisterende ejendom

Skal i til at renovere eller lave en ombygning i jeres hus? Måske skal i til at rive en bærende væg ned eller ombygge tagetage til beboelse?

Når man som husejer står over for en ombygning skal man huske, at enhver ændring skal overholde bygningsreglementet. Hertil kan der være krav til at søge byggetilladelse hos kommunen førend man må igangsætte arbejdet.

Dog er der undtagelser til hvornår man skal søge byggetilladelser.

Jf. bygningsreglementets § 5 stk. 3 står der følgende:

Ombygninger og andre forandringer af enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse og sommerhuse. Ombygningen eller forandringen må ikke medføre en væsentlig anvendelsesændring eller en udvidelse af etagearealet og skal udføres i overensstemmelse med de præ-accepterede løsninger, som er beskrevet i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand. En udvendig efterisolering på maksimalt 25 cm betragtes ikke som en udvidelse af etagearealet.

Houssin El Ahmadi

Kontakt os nu for at få en uvildig snak om hvordan vi kan hjælpe jer i mål med jeres projekt.

Houssin El Ahmadi
Afdelingsleder, konstruktioner

Det betyder, at ændringer som ikke medfører væsentlige anvendelsesændring eller udvider etagearealet (såsom, at udnyttelse af tagetage til beboelse som udvider etagearealet), kan udføres uden ansøgning om byggetilladelse hos kommunen.

Hos Topdahl har vi årtiers erfaring med projekter vedrørende ombygning og renovering. Vi hjælper fra starten af projektet hvor der blot ligger en idé til afleveret projekt. Da vi har alle fagligheder i samme hus hjælper vi også med de andre aspekter af jeres byggeprojekt.

Eksempler på hvad der kan udføres uden byggetilladelse

Følgende eksempler kan generelt set udføres uden ansøgning om byggetilladelse såfremt man ikke udvider etagearealet eller ændrer anvendelsen væsentligt. Man skal dog også være opmærksom på, at visse ændringer kan have betydning for brandsikkerheden af én hus hvilket kan stille krav til byggetilladelse. (BR18)

TABEL 4:
Eksempler på ombygninger og andre forandringer i enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse og sommerhuse, der kan udføres uden ansøgning om byggetilladelseByggearbejde

Etablering af større vinduespartier og døre i facaden.

Udskiftning af vinduer. (Såfremt der er installeret røgalarmanlæg i huset udført i henhold til beskrivelserne i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand, bilag 12, afsnit 5.4, behøves nye vinduer ikke at have funktion som redningsåbninger for personredning.)

Etablering af ovenlys.

Sammenlægning af rum for at få opholdsplads i forbindelse med køkken.

Sammenlægning af badeværelse og gæstetoilet.

Sammenlægning af opholdsrum.

Opdeling af rum

Nedlæggelse af gang og entré, der inddrages til f.eks. opholdsrum.

Nedlæggelse af bryggers, der inddrages til f.eks. badeværelse.

Åbning af brandmæssig adskillelse til kælderetage. (Dette kan dog kun udføres såfremt der ikke er tekniske installationer med stor risiko for antændelse eller stor brandbelastning. Eksempler herpå er oliefyr, pillefyr, koksfyr mv. inklusiv deres oplag. Disse skal placeres i selvstændig brandcelle. Tillige er det under forudsætning af, at der er installeret røgalarmanlæg i huset udført i henhold til beskrivelserne i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand, bilag 12, afsnit 5.4.)

Udskiftning af tagkonstruktionen.

Åbning af brandmæssig adskillelse internt i enfamilieshuse, dog ikke til garager eller teknikrum. (For enfamilieshuse i 3 etager, dog for en  boligenhed med et samlet etageareal på højst 150 m2. Dette er under forudsætning af, at der er installeret røgalarmanlæg i huset udført i henhold til beskrivelserne i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand, bilag 12, afsnit 5.4.)

Nyt dørhul/vindueshul i bærende væg.

Fuld eller delvis nedrivning af bærende væg.

Udveksling i en bærende bjælke for at etablere en intern trappe.

Udvendig efterisolering i væg og tagflade på højst 25 cm.

Udvendig efterisolering eller fugtisolering af kælderydervægge.

Etablering af hems med areal på højst 4,5 m².

Indretning af liberalt erhverv, der ikke er en ændring af en hel beboelse til erhvervsformål.

Hvordan kommer man så i gang?

Inden man påbegynder et byggeprojekt er det altid bedst at have en professionel rådgiver med sig. Hvis ikke man har en rådgiver med sig, og blot finder en entreprenør eller håndværker risikerer man at man får udført noget som er forkert udført, for dyrt eller begge dele.

Vi bliver tit kontaktet at folk som har startet ud uden rådgiver og nu løbet ind i, at de enten har fået udført noget forkert eller at de ikke ved hvordan de skal håndtere deres kontrakt med entreprenøren. Og nogen gange, er det for sent for os at hjælpe når vi ikke er blevet inddraget fra starten af.

Hos Topdahl har vi årtiers erfaring med ombygning af enfamiliehuse og kan derfor hjælpe jer sikkert igennem jeres projekt.

Det første man skal gøre er at konkretisere ens ídé. Dette betyder i praksis, at man skal undersøge hvorvidt ombygningen er mulig.
Når dette er klargjort går processen i gang med selve projekteringen af ombygningen.

Herefter skal man entrere med en entreprenør. Vi kan i denne proces hjælpe med at indhente tilbud, sammenligne og hjælpe med at vælge det mest fordelagtige tilbud. Når selve udførelsen starter kan vi stå for byggestyring og tilsyn, for at sikre at projektet bliver udført til aftalt tid og økonomi.

Få faglig sparring

Bliv ringet op

eller ring til Houssin El Ahmadi, afdelingsleder for konstruktioner, på  +45 88 73 78 17

Jeg har læst og accepterer Topdahls Cookie- og privatlivspolitik