fbpx
';

Velkommen til konstruktionsingeniør Jannik Lund

En varm velkomst til Jannik Lund, der den 1. marts begyndte som konstruktionsingeniør hos os her i Topdahl ApS. Med Janniks ankomst kan vi samtidig tilføje et nyt element til Topdahl – nemlig området ”Konstruktioner og statik”, som vi har glædet os til at præsentere.

Konstruktion og statik er et spændende nyt område for os. Og vi er glade for ansættelsen af netop Jannik, som er utrolig kompetent indenfor sit felt.

Jannik har de senere år beskæftiget sig rigtig meget med renoveringer og transformation af både private hjem og erhvervsejendomme. Samtidig er han altid imødekommende og leverer en kvalificeret rådgivning overfor vores samarbejdspartnere og er lydhør i forhold til de udfordringer, de står overfor.

Konstruktioner og statik

At vi nu får mulighed for at bygge et nye område op med konstruktioner og statik er en stor styrke for Topdahl ApS. Det betyder samtidig, at vi bliver endnu smidigere i hele sagsgangen og kan hjælpe vores samarbejdspartnere langt hurtigere.

Konstruktion og statik er en vigtig del af enhver byggeproces, hvad enten der er tale om renovering, ombygning eller nybyg.

Står du fx i en situation, hvor du skal fjerne en bærende væg, skal du som udgangspunkt søge byggetilladelse hos kommunen. Er væggen ikke bærende, skal du ikke søge byggetilladelse. Du skal dog have for øje, at du skal overholde regler og gældende krav til statisk dokumentation. Dokumentationen fremgår af Bygningsreglementet fra 2018 (også kaldet BR18).

Populært sagt kan man sige:

“At jo tidligere en konstruktionsingeniør kommer ind i billedet i forbindelse med et byggeprojekt. Desto mere smidig bliver processen for den enkelte bygherre”.

Det betyder nemlig, at din rådgiver kan hjælpe med at søge tilladelse hos myndighederne. Dermed undgår du en unødvendig lang sagsbehandling hos kommunen. Hos Topdahl står vi klar til at hjælpe dig med enhver  udfordring indenfor konstruktioner og statik.

Læs mere om vores ydelser indenfor konstruktioner og statik her:

Image module
Recommend
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIN
  • Pinterest
Del artiklen