fbpx
';

Brandsikkerhed, brandsikkerhed, brandsikkerhed🔥

Vi kan ikke sige det ofte nok: Brandsikring, brandsikring, brandsikring.

Set i lyset af den nylige brand i Børsen er der igen kommet fokus på vigtigheden heraf. Vi oplever da også, at flere og flere ønsker en brandteknisk gennemgang af deres ejendomme.

Det var netop årsagen til, at en større andelsboligforening i Københavnsområdet med over 200 boliger henvendte sig til os – de ønskede en brandteknisk inspektion med gennemgang af fællesarealer, teknikrum og enkelte boliger.

På trods af enkelte kritiske svigt var det en positiv gennemgang af ejendommen, og andelsforeningen havde styr på det meste.

Ifølge brandrådgiver i Topdahl Rune Bjørke er de påpegede områder noget, vi møder i mange ejendomme.

Blandt andet kunne vi konstatere, at udstøbt beton omkring afløbene var faldet ud i forbindelse med en tidligere udskiftning af gulvafløb. En udfordring, som gav en direkte forbindelse mellem kælder og stueetagens boliger.

Det er ofte de samme udfordringer, vi møder på brandinspektioner

Derudover kunne vi se, at flere branddøre monteret i brandsektionsvæggene i kælderen stod åbne – vi ser det ofte, når der er monteret kroge, da beboere lader dørene stå åbne. Samtidig var dørpumper på andre døre defekte. Åbne branddøre er simpelthen no-go.

En anden typisk udfordring, vi møder på vores brandtekniske gennemgange, er opmagasinerede effekter på flugtvejstrapper og i teknikrum – her skal der være ryddet.

En fjerde ting, vi ofte oplever på vores runderinger, er manglende midlertidig brandlukning. I den pågældende ejendom var man i gang med at indrette nye lejligheder og havde i den forbindelse boret huller til afløb i etagedækket mod kælderen, men ikke sikret brandlukning – dermed kan der ske brandsmitte fra kælder til stueetage.

Åben branddør
Rune Bjørke

Skal vi også hjælpe jer?

Mange fokusområder fra Rune Bjørke, som sammen med kollegaen Aleksander Jensen fremlagde udfordringerne for bestyrelsen i andelsboligforeningen.

Skal vores dygtige kolleger også gennemgå jeres ejendom?

Recommend
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIN
  • Pinterest
Del artiklen
Emner