En byggeproces med fokus på kvalitet, økonomi og kommunikation
Når vandinstallationer og faldstammer udskiftes i en eksisterende ejerforening, er selve byggeprocessen ofte lige så vigtig som de tekniske løsninger. Derfor blev projektet gennemført med faste byggemøder, løbende koordinering mellem alle involverede parter og en tydelig rollefordeling mellem bestyrelse, administrator, entreprenør og rådgiver.
Topdahl havde ansvaret for den tekniske koordinering gennem hele udførelsen og sikrede, at projektets kvalitet, økonomi og tidsplan blev fulgt tæt. Samtidig blev der udarbejdet særskilt beboerinformation og varslinger, så beboerne løbende blev orienteret om arbejdet og de praktiske forhold under renoveringen.
Erfaring med renovering af vand- og afløbsinstallationer i ejerforeninger
Renovering af vand- og afløbsinstallationer i eksisterende etageejendomme kræver erfaring med både de tekniske installationer og de mange praktiske forhold, der følger med, når mennesker bor i ejendommen under udførelsen.
Topdahl har stor erfaring med projektering, udbud, byggeledelse og fagtilsyn ved udskiftning af vandinstallationer, stigstrenge og faldstammer i både ejerforeninger, andelsboligforeninger, almene boligorganisationer og private udlejningsejendomme. Vores rådgivning har fokus på en gennemtænkt byggeproces, høj udførelseskvalitet og løsninger, der skaber værdi for både ejendommen og dens beboere.