fbpx
';

Ørbygård Plejehjem

Renovering af dagcenter og festsal

Fakta

BYGHERRE
Rødovre Kommune

BYGHERRERÅDGIVER
Topdahl ingeniører & Arkitekter ApS

ENTREPRISEFORM
Hovedentreprise

ENTREPRENØR
Casadana A/S

ENTREPRISESUM
20 MIO DKK

BYGGEPERIODE
Projektering November 2022
Udførelse: April 2023 – Maj 2024

PROJEKT
Energioptimering og renovering af plejehjem

OMFANG
Dagcenteret modtager ca. 130 hjemmeboende borgere om ugen udover de borgere som bor på de i alt 82 boliger.

LOKALITET
Medelbyvej 6 2610 Rødovre

Energioptimering og -renovering af plejehjem

Energioptimering og renovering af facader og vinduer
Topdahl står for projekt, projektering, byggestyring og arbejdsmiljøkoordinering af sagen. Byggesagen omhandler udskiftning af facader og vinduer samt efterisolering af tag. Derudover skal der etableres et nyt energioptimeret ventilationsanlæg og udskiftes et varmeanlæg jf. Rødovre Kommunes ønske.

Det gennemgående tema for renoveringen er korrekt håndtering af miljøfarligt affald samt sikre færrest mulige gener for ejendommens brugere. Ydermere er der et stort fokus på håndværksmæssig kvalitet og sikre byggetekniske fremtidssikrede løsninger.

Topdahl som rådgiver
Som rådgiver holder vi holder styr på byggesagen og står for de ugentlige byggemøder, tilsyn samt afleveringsforretning. Topdahl har været bygherrerådgiver for Rødovre Kommune fra idéfase til byggeprojektets færdiggørelse.
Vi står for koordinering på byggeprojektet, herunder kontakten mellem håndværkere og bygherre samt at sikre afholdelse af byggemøder med bygherre både før og under den kommende byggeproces.

Byggeprocessen samt tidsstyring
Projektet indeholder håndtering af miljøfarligt affald, herunder asbest som er fundet i tag og facader.
Dette har krævet et større fokus på økonomi og tidsstyring, da tidsplanen oprindelig var fastlagt ud fra brugernes behov.

Det kræver ligeledes et stort fokus på arbejdsmiljøet, som løbende er drøftet og tilpasset i forhold til projektets stadie og de opgaver, der skal udføres. Arbejdet udføres fra overdækket stillads, som tilpasses ejendommens udformning.

Orientering forud for og under byggeprocessen
Vi har i Topdahl valgt at inddrage den daglige ledelse i plejehjemmet for bedst muligt at kunne koordinere informationsniveauet og sikre høj fokus på beboerhåndtering/information.
I forbindelse med renoveringen af Ørbygård er det vigtigt, at både beboere og brugere af dagcentret føler sig velinformerede og behandlet med respekt. Det er vigtigt at sikre, at beboernes daglige rutiner ikke berøres unødigt.

Den gode byggesag – Beboerkommunikation
Hos Topdahl håndterer vi alle projektets faser, lige fra idé til aflevering.

Dagcentret anvendes til hverdag til kaffestue, gymnastik- og aktivitetsrum samt afslapningsmulighed. Festsalen anvendes til optrædener, spise og festarrangementer, musikspil og bruges ofte som stemmested under valg. Dermed er de to områder vigtige omdrejningspunkter for beboere, brugere og ansatte ved plejehjemmet.

Udover, at vi som rådgiver arbejder fokuseret med kommunikation i forhold til de involverede parter gennem hele byggeperioden, vil den daglige leder varetage den primære brugerhåndtering. Det vil opleves mest trygt i forhold til de mange plejehjemsbeboere fra andre plejehjem, som benytter Ørbygård Plejehjems aktivitetscenter.

Vi kører derfor et tæt parløb med den daglige leder og sikrer, at renoveringen vil skabe så få gener som muligt. Vi har derfor valgt under udførelsen at renovere dagcenteret i to etaper for at kunne færdiggøre den ene etape inden opstart i den anden del, så vi hele tiden bevarer så meget brugsareal som muligt. Renovering af festsalen bliver den sidste del, og her lukkes festsalen, mens renoveringen pågår.

Samarbejde er nøglen frem
Samarbejdet mellem rådgiver og hovedentreprenøren er essentielt for en god, effektiv og kvalitetsmæssig udførelse af alle byggeprojekter. På denne byggesag vil der være flere underleverandører, hvilket kræver en stærk koordinering fra vores side, så alle involverede parter bliver hørt, og vi sammen kan sikre en effektiv og kvalitetsmæssig god renoveringsproces og ikke mindst med fokus på at skabe trygge forhold for de mange beboere og brugere af Ørbygård Plejehjem.