fbpx
';

Arbejdsmiljø er et vigtigt område på alle byggeprojekter

Arbejdsmiljø fylder meget i vores hverdag OG med rette – alle skal gå trygt på arbejde.

Der skal være styr på arbejdsområder forud for igangsættelse af opgaver

Vi er for tiden rådgiver for Frederiksberg Kommune i forbindelse med udskiftning af et nedslidt tag på et plejehjem ved Solberg Have. I den forbindelse varetager vi også arbejdsmiljøkoordinator-rollen, som er utrolig vigtig på en sag som denne med mange forskellige faggrupper involveret.

Når der er mange forskellige faggrupper involveret, som arbejder i de samme arbejdsområder (også kaldet ”fællesområder” inden for sikkerhed), så har bygherren ansvaret for, at sikkerheden omkring udførelse af arbejdet koordineres forud for igangsættelse af opgaven på de enkelte arbejdsområder.

Vores dygtige kollega Daniel Friis Jensen har her på byggesagen rollen her som arbejdsmiljøkoordinator og hjælper både Frederiksberg Kommune som bygherre og de mange involverede entreprenører med at komme sikkert i mål i et stærkt samarbejde de tre parter imellem.

Kontinuerlig og tæt opfølgning på arbejdsmiljøet

”Det kræver kontinuerlig afholdelse af sikkerhedsmøder, hvor sikkerheden på pladsen hele tiden følges tæt. Alle sikkerhedsmøder inkluderer en sikkerhedsrundering på pladser og hurtig opfølgning på eventuelle udfordringer, inden arbejdsområder opstarter. Som det ses på de to før-og-efter billeder, så opdager vi her, når der er udfordringer og får dem lukket med det samme, så vi sikrer, at alle involverede kan gå trygt på job. Inden et arbejdsområde opstarter kan der være mellemrum og huller, som vi opdager og får ordnet forud for igangsættelse, så ingen kommer til skade undervejs på projektet”, lyder det fra Daniel Friis Jensen.

Før og efter billeder af arbejdsmiljø
Arbejdsmiljøkorrdinator Daniel Friis-Jensen

Vi hjælper dig med at have styr på arbejdsmiljøet

Skal I i gang med et byggeprojekt, er arbejdsmiljøet en vigtig del.

Lad os hjælpe jer med at sikre, at der er styr på denne del hele vejen igennem projektet.

Recommend
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIN
  • Pinterest
Del artiklen
Emner