';

Eksempler på konstruktionsklasser

Indplacering af konstruktions-
klasse

Byggeprojekter der kræver byggetilladelse kræver også, at projektet indplaceres i en konstruktionsklasse.

Konstruktionsklassen er et udtryk for de krav der stilles til dokumentationen, samt kontrolniveauet af det statiske projekt for en given konstruktion. Sagt med andre ord, så omhandler det hvor meget vi skal kontrollere et givent statisk projekt. Det er jo klart, at et mindre cykelskur ikke skal have samme kontrol som et højhus hvor der befinder sig hundredevis af mennesker.

Konstruktionsklassen har også indflydelse på selve udførelsen af et givent byggeprojekt. Et projekt i højere konstruktionsklasse stilles der skarpere krav til vedr. udførelse og kontrollen med udførelsen.

Et projekt kan også inddeles i forskellige konstruktionsklasser således, at taget på en bygning fx kan have en konstruktionsklasse mens resten af bygningen kan have en anden. Dette skal man have for øje for at sikre, at man ikke bruger for mange ressourcer på et projekt som der ikke stilles krav til.

Jo større sikkerhed jo flere ressourcer bliver der også brugt.

Image module

Har du brug for faglig sparring, så ræk ud til:

Michael Cardell Øster
Administrerende Direktør & Partner

Hvordan vælges konstruktionsklassen?

Konstruktionsklassen opdeles i 4 kategorier, altså konstruktionsklasse 1-4 (konstruktionsklasse forkortes ofte til KK).

Fastlæggelsen af konstruktionsklassen sker, jf. BR18, på grundlag af:

  • Konsekvensklassen bygværket indplaceres i og dermed konsekvenser af svigt af konstruktionen (apropos eksemplet med cykelskuret)
  • Kompleksiteten af bygværkets konstruktioner
  • De erfaringer der er med konstruktionstypen i Danmark

Vi bygger tit og ofte med de materialer og metoder som vi kender, og de fleste bygværker opbygges dermed simpelt og traditionelt hvorfor det typisk er konsekvensklassen der afgør konstruktionsklassen.

Skal man til, at bygge med et nyt materiale så kan det have betydning for konstruktionsklassen som derved kan ryge en tand op på trods af, at bygværket ellers er simpelt opstillet.

Hvordan vælges konsekvensklassen?

Konsekvensklassen (forkortet til “CC” fra “consequence class” på engelsk), opdeles i konsekvensklasserne CC1, CC2, CC3 og CC3+.

Opdelingen sker på baggrund af størrelsen af risiko der er ved svigt i konstruktionen som bestemmes på baggrund af:

  • Tab af menneskeliv
  • De økonomiske konsekvenser
  • De miljømæssige konsekvenser

Typisk bruges tabellen til højre, i samspil med andre tabeller, til hurtigt at kunne bestemme konsekvensklassen. Du kan læse mere om hvordan konsekvensklassen konkret bestemmes her.

bygningsreglement.dk har de vist følgende figur til at vise hvordan indplaceringen i konstruktionsklasse, på baggrund af konsekvensklassen sker:

Lempelse på indplacering af konstruktionsklasse for simple og traditionelle ombygninger

I bygningsreglementets § 489 Stk. 2. er der indført lempelser ift. indplaceringen af konstruktionsklassen.

For eksempel kan et byggeprojekt der normalt ville indplaceres i konsekvensklasse 3 (CC3) og konstruktionsklasse 3 (KK3) nu nedklassificeres til konstruktionsklasse 2.

Man kan også nedklassificere et projekt der er i konsekvensklasse 2 (CC2) og konstruktionsklasse 2 (KK2) til konstruktionsklasse 1 (KK1) hvor man så helt slipper for at bruge en Certificeret Statiker.

Dette betyder, at der er færre krav til kontrolniveauet og indholdet af den statiske dokumentation, hvilket betyder en reduktion i pris for bygherre samt tidsbesparelse.

Eksempler på indplacering af konstruktionsklassen for simple og traditionelle ombygninger

Herunder ses typiske eksempler på indplacering af konstruktionsklassen af traditionelle og simple ombygninger.

  • 01

    Etageejendom, KK2

    Bygherre ønsker at nedrive en bærende eller stabiliserende væg i sin lejlighed i en etageejendom der bruges til bolig med 6 etager (ekskl. kælder) hvor den maksimale spændvidde er 8 meter og der er over 12 meter til øverste gulv. Byggeprojektet vil kunne nedklassificeres til KK2 på trods af, at konsekvensklassen er CC3.
  • 02

    Etageejendom, KK1

    Bygherre ønsker at nedrive en bærende eller stabiliserende væg i sin lejlighed i en etageejendom med 5 etager (ekskl. kælder) hvor den maksimale spændvidde er 8 meter og der er under 12 meter til øverste gulv. Byggeprojektet vil kunne nedklassificeres til KK1 på trods af, at konsekvensklassen er CC2.

Kontakt os i dag for, at vi kan hjælpe dig med at indplacere jeres projektet i den korrekte konstruktionsklasse og udarbejde den statiske dokumentation der er nødvendig.

Bliv ringet op

Jeg har læst og accepterer Topdahls Cookie- og privatlivspolitik

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er en konstruktionsklasse?

Konstruktionsklassen (KK) angiver, hvilke krav der stilles til dokumentationen og kontrolniveauet af et statisk projekt. Det handler om, hvor meget kontrol og dokumentation der kræves for forskellige byggeprojekter, alt efter deres kompleksitet og risiko.

Hvad er konsekvensklassen?

Konsekvensklassen (CC) opdeles i CC1, CC2, CC3 og CC3+. Den bestemmes ud fra risikoen for tab af menneskeliv, økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved et konstruktionssvigt. Konsekvensklassen har direkte indflydelse på valget af konstruktionsklasse.

Kan jeg nedklassificere mit byggeprojekt?

Ja, det kan være muligt at nedklassificere et byggeprojekt afhængigt af bygningens type og ombygningens karakter. For eksempel kan en nedrivning af en væg i en etageejendom med visse betingelser nedklassificeres fra konstruktionsklasse 3 (KK3) til KK2 eller KK1.

Hvad er fordelene ved at nedklassificere et byggeprojekt?

Nedklassificering betyder færre krav til kontrol og dokumentation, hvilket resulterer i lavere omkostninger og tidsbesparelser. Bygherren slipper også for at bruge en certificeret statiker i visse tilfælde.

Hvordan hjælper Topdahl med konstruktionsklasser?

Hos Topdahl hjælper vi med at indplacere jeres byggeprojekt korrekt i konstruktionsklassen og udarbejde den nødvendige statiske dokumentation. Vi sikrer, at jeres projekt opfylder de relevante krav, og at I får den rette dokumentation til den rette pris og tid.