Energioptimering og renovering af facader og vinduer
Topdahl står for projekt, projektering, byggestyring og Arbejdsmiljøkoordinering af sagen. Byggesagen omhandler udskiftning af facader og vinduer samt efterisolering af tag. Derudover skal der etableres et nyt energioptimeret ventilationsanlæg og udskiftes et varmeanlæg jf. Rødovre Kommunes ønske. Det gennemgående tema for renoveringen er korrekt håndtering af miljøfarligt affald samt sikre færrest mulige gener for ejendommens brugere. Ydermere er der et stort fokus på håndværksmæssig kvalitet og sikre byggetekniske fremtidssikrede løsninger.
Undervejs i processen blev det klart, at arbejderne på byggesagen var én ting. Hurtigt stødte der udfordringer til, da bygningerne ikke var opført som på tegningerne. Det har betydet, at vi undervejs måtte ændre i projektet i takt med, at vi erfarede, hvordan ejendommen i virkeligheden var opført.
En konsekvens heraf blev, at vi lavede løbende delaflevering, så diverse lokaler i etaperne løbende kunne ibrugtages og på den måde sikre, at udfordringerne ikke blev for omfattende for de daglige brugere.
Topdahl som rådgiver
Som rådgiver holder vi holder styr på byggesagen og står for de ugentlige byggemøder, tilsyn samt afleveringsforretning. Topdahl har været bygherrerådgiver for Rødovre Kommune fra idéfase til byggeprojektets færdiggørelse. Vi står for koordinering på byggeprojektet, herunder kontakten mellem håndværkere og bygherre samt at sikre afholdelse af byggemøder med bygherre både før og under den kommende byggeproces.
Byggeprocessen samt tidsstyring
Projektet indeholder håndtering af miljøfarligt affald, herunder asbest som er fundet i tag og facader. Dette har krævet et større fokus på økonomi og tidsstyring, da tidsplanen oprindelig var fastlagt ud fra brugernes behov. Det kræver ligeledes et stort fokus på arbejdsmiljøet, som løbende er drøftet og tilpasset i forhold til projektets stadie og de opgaver, der skal udføres. Arbejdet udføres fra overdækket stillads, som tilpasses ejendommens udformning.
Ændringerne i den oprindelige opgave medførte også ændringer i selve tidsprocessen for arbejderne – og vi overgik til delafleveringer, så brugerne kunne tage de renoverede lokaler i brug efterhånden, som de blev færdigrenoverede.