Projektets omfang
Topdahl har været bygherrerådgiver på renoveringen af Frederiksberg Stadion/Frederiksberg HF. Renoveringen blev igangsat, fordi væggen på tribunen var blæst skæv og stod ude af lod grundet kraftig vind over mange år. Renoveringen har inkluderet nedrivning af de øverste 2,5 meter murværk. I hulrummet af murværket har vi etableret HEB søjler pr. ca. 4 m, som er forankret fast i etagedækket for at sikre et stærkere murværk i fremtiden. I alt har vi revet 400 m2 murværk ned og bygget op igen.
Bæredygtighed blev et stort element i renoveringen, fordi vi kunne rense og genbruge 200 m2 af de gamle mursten. Det svarer til genbrug af ca. 12.500 sten og en besparelse på 4.100 kilo co2, hvis vi i stedet havde brugt nye til hele den nye opbygning.
Derudover har byggesagen også omhandlet omfugning af 250 m2 murværk og en ny overdækning til Frederiksberg HF.
Topdahl som rådgiver
Som rådgiver holder vi holder styr på byggesagen og står for de ugentlige byggemøder, tilsyn samt afleveringsforretning. Topdahl har som bygherrerådgiver for Frederiksberg Kommune været med fra etablering af projektet til byggeprojektets færdiggørelse.
Opgaven har omfattet totalrådgivning, løbende byggemøder og gennemgang af diverse arbejder. Derudover løbende koordinering med Frederiksberg HF i henhold til deres eksamener og andre løbende renoveringer, som Frederiksberg Kommune også havde startet op i området.
Topdahl har haft den løbende dialog på byggemøder og kontinuerligt kommunikeret med de involverede parter.