fbpx
';

Dobbelt op på renovering på AB Landlystvej i Valby

Dobbelt op på renovering i andelsboligforeningen AB Landlystvej 10-14 i Valby – både tagudskiftning og vvs-renovering

Mens mange har fokus på efterårsferie, har vi for tiden gang i både en tagrenovering og et særskilt projekt med udskiftning af vand- og afløbsinstallationer i andelsboligforeningen AB Landlystvej 10-14 i Valby.

Det betyder, at to af vores dygtige kolleger Lars Gissing og Jesper Jensen begge kigger forbi ejendommen i Valby.

”Det er jo altid sjovt og lidt hyggeligt at være to på samme byggesag, selvom de to byggesager på AB Landlystvej er adskilte. Samtidig er det også et fint udstillingsvindue, når vi i et rådgivningshus som Topdahl kan håndtere de forskellige typer renovering, mange ejendomme skal igennem”, lyder det fra projektleder Jesper Jensen.

Vigtige renoveringer på AB Landlystvej 10-14

Jesper Jensen har sammen med kollegaen Lars Gissing stået for den omfattende renovering. Taget er udskiftet, så nu er det kun Jesper, der har sin gang på Landlystvej, mens vvs-projektet afsluttes. Vvs-projektet forventes færdigt indenfor de næste fem-seks uger.

Vvs-projektet kører på skinner og blev i sin tid igangsat, fordi der var tæringer og ”aldersbetingede skavanker” på ejendommens vvs.  De oprindelige rør er udskiftet til rustfrie rør, og fittings er udført i siliciumbronze.

 

AB Landlystvej 10-14
Jesper Jensen

Et godt samarbejde med entreprenøren betyder meget for byggeprojektets udførelse

Vvs-projektet er udbudt som en klassisk hovedentreprise, og arbejdet udføres af VVS & CO. Et samarbejde, der har fungeret upåklageligt.

”Vi har samarbejdet med VVS & CO på mange byggesager. Det fungerer rigtig godt, fordi alle involverede parter har en interesse i en konstruktiv og kontinuerlig dialog. Og når bygherre også er glad for byggesagsforløbet, så kan man som projektleder og rådgiver kun være glad”, siger Jesper Jensen.

Recommend
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIN
  • Pinterest
Del artiklen