E/F Vejlesøparken valgte total udskiftning af brugsvandsinstallationerne på kælderplan i blok 4
Et velovervejet løft af installationerne med fokus på drift, komfort og dokumenteret kvalitet!
I 2024 gennemførte E/F Vejlesøparken, blok 4, en komplet renovering af brugsvandsinstallationerne og varmecentralen i ejendommens kælder på Vejlesøparken i Holte.
Med Topdahl som totalrådgiver fik foreningen ikke blot udskiftet mere end 1.000 meter rør, men også skabt en løsning med høj teknisk kvalitet, optimeret drift og tryghed for både beboere og bestyrelse.
Projektet er et eksempel på, hvordan en teknisk opgave kan blive en styrket løsning, når rådgivningen bygger på overblik, erfaring og nærvær.

Strategisk beslutning med blikket rettet fremad
I stedet for at vente på akutte nedbrud eller fortsætte med midlertidige reparationer valgte bestyrelsen i E/F Vejlesøparken at tage ansvar og tænke langsigtet. Ønsket var at få etableret en løsning, der kunne fungere stabilt i mange år, lette driften og samtidig skabe tryghed for beboerne.
Topdahl blev tilknyttet som totalrådgiver og havde ansvar for hele forløbet fra behovsafklaring og budgetlægning til projektering, udbud, byggeledelse og aflevering. Projektet omfattede en komplet udskiftning af brugsvandsrør samt installation af ny varmtvandsbeholder og vandovervågningssystem i varmecentralen.
“Det var det en fornøjelse at arbejde med en bestyrelse og driftchef, der besidder en dyb og kompetent faglig indsigt i bygnings tekniske installationer, det var en stor hjælp igennem hele projektet,” fortæller Jesper Jensen, teknisk rådgiver hos Topdahl.
En teknisk renovering med fokus på beboernes hverdag
Renoveringen blev gennemført mens ejendommen var i fuld drift, og det stillede høje krav til planlægning og kommunikation. Hos Topdahl havde vi fra start fokus på at tilrettelægge arbejdet med respekt for beboernes hverdag og tryghed.
Med én fast projektleder fra Topdahl fik foreningen en tæt og tilgængelig rådgiver, der tog ansvar for fremdrift og beslutningsprocesser. Det skabte ro i en kompleks opgave og gjorde det muligt at bevare overblikket hele vejen.
Teknisk kvalitet omsat til stabil drift
Den nye løsning er dimensioneret med fokus på effektiv cirkulation, lavt energitab og stabil forsyning. Rørføringerne er optimeret og isoleret, varmecentralen er moderniseret, og der er etableret overvågning af både temperatur og flow, som sikrer at varmtvandstemperaturen er under kontrol i samtlige stigestrenge. Den samlede installation er enkel at drifte, let at dokumentere og robust i det daglige.
“Vi havde hele vejen igennem fokus på at gøre installationen så driftsikker som muligt. Det gælder både den tekniske opbygning og de løsninger, som driftsfolkene skal arbejde med i hverdagen,” fortæller Jesper Jensen, teknisk rådgiver hos Topdahl.
Beboerne oplever en mærkbar forskel i form af stabilt varmt vand og reduceret ventetid. Samtidig har driftspersonalet fået et anlæg, der er nemt at servicere og giver overblik i hverdagen.

En opgave med relevans for mange foreninger
Selvom projektet i Vejlesøparken er teknisk komplekst, er beslutningen velkendt. Mange boligforeninger når til et punkt, hvor installationerne bør udskiftes, og hvor det kræver både mod og overblik at sætte handling bag. I Vejlesøparken valgte bestyrelsen en fremtidssikret løsning og en rådgiver, der kunne føre dem trygt gennem processen.
Med den rette støtte kan renoveringer som denne skabe både forbedret komfort, reduceret energiforbrug og en enklere drift. Hos Topdahl rådgiver vi med fokus på helhed og tager ansvar for, at projekterne ikke bare bliver gennemført – men gennemført ordentligt.
Langtidsholdbar løsning med mærkbar effekt
Resultatet i Vejlesøparken er ikke kun en teknisk opgradering. Det er en dokumenteret forbedring af drift, komfort og hverdagsfunktion. Installationerne er udført med høj faglighed, afleveret med klar dokumentation og dimensioneret til at holde i mange år.
Det er ikke nødvendigvis noget, man lægger mærke til. Men det mærkes – som færre afbrydelser, lavere energitab og en bygning, der fungerer, som den skal.
Overvejer I en tilsvarende renovering?
Hvis jeres ejendom står over for en teknisk opgradering, eller hvis I blot har brug for sparring om muligheder og næste skridt, tager vi gerne en uforpligtende snak. Hos Topdahl har vi solid erfaring med tekniske renoveringer i beboede ejendomme og rådgiver med fokus på helhed, fremdrift og dokumenteret kvalitet.
Vi hjælper jer gerne med at få overblik, træffe de rigtige valg og sikre en løsning, der holder – i praksis og på lang sigt.
Kontakt vores afdelingsleder for VVS, hvis I har brug for kompetent og nærværende rådgivning.

Fazal Sahibzada
Afdelingsleder, VVS