';

Rikke Fjord Thomsen og Topdahl flytter sammen

Nyt niveau for kommunikation og digital tilstedeværelse

Siden 2018 har Rikke Fjord Thomsen været en fast samarbejdspartner og betroet leverandør for Topdahl. Et partnerskab, der gennem årene har udviklet sig til et tæt og effektivt samarbejde om alt fra branding og marketing til konkrete produktioner af grafik og webudvikling. Nu tager vi næste naturlige skridt, og rykker fysisk sammen under samme tag.

Det betyder, at Topdahl nu har fået stærke inhouse kræfter inden for marketing, grafisk design, webudvikling og forretningsudvikling. Kompetencer, der allerede har været i spil gennem mange år, men som nu bliver en endnu mere integreret del af hverdagen i det strategiske og faglige maskinrum.

Image module

”Vi har samarbejdet tæt med Rikke i mange år, og det har altid været enormt værdifuldt. At hun og hendes virksomhed nu fysisk er rykket ind hos os, giver os en mere fokuseret og smidig tilgang til både vores egen udvikling og til opgaverne for vores kunder. Det er også en fleksibel løsning, der kombinerer fordelene ved faste teams med dynamikken i et specialiseret bureau. Samtidig sikrer det, at vi altid har fingeren på pulsen, både fagligt og kommercielt,” 
– siger Michael Cardell Øster, Adm. Direktør i Topdahl.

“Topdahl er helt klart en af mine yndlingskunder, og jeg er begejstret for nu at træde helt ind i kernen af virksomheden. Det, jeg især værdsætter ved samarbejdet, er teamets stærke kombination af faglighed, empati og ambitiøse visioner for fremtiden. Jeg ser meget frem til at bidrage aktivt til Topdahls vækstrejse,”
– siger Rikke Fjord Thomsen, Marketingansvarlig.

Et full-service minibureau under samme tag

Med Rikke Fjord Thomsen og hendes virksomhed fysisk til stede hos Topdahl, har vi nu fået et full-service minibureau inhouse. Det betyder, at vi, ud over Rikkes egne kompetencer inden for B2B-salg, marketing, strategi og design, også får direkte adgang til hendes faste netværk af specialister inden for alt fra SEO og content til video, SoMe og webudvikling.

Den tætte tilstedeværelse gør det nemt og effektivt at trække på præcis de ressourcer, der er brug for, og det styrker både vores interne processer og vores leverancer til kunderne. Vi får kortere veje fra idé til eksekvering og kan samle de rette kompetencer omkring opgaven, lige når det gælder.

Styrket retning og skarpere indsatser

Med Rikkes fysiske tilstedeværelse får Topdahl en mere direkte adgang til de kompetencer, der skaber synlighed, retning og forretningsudvikling i en branche, hvor konkurrencen er skarp, og efterspørgslen på gennemarbejdede løsninger er høj.

Det betyder bl.a. kortere beslutningsveje, mere sammenhængende strategier og hurtigere eksekvering, både digitalt og kommercielt. Sammen står vi stærkere, og vi er klar til at løfte både kommunikation og forretning til næste niveau.

Image module

Er dit produkt relevant for et strategisk samarbejde?

I forbindelse med det udvidede samarbejde mellem Rikke Fjord Thomsen og Topdahl er vi løbende på udkig efter relevante produkter og løsninger, der kan indgå i markedsføring, annoncering eller strategiske alliancer.

Hvis du repræsenterer en virksomhed med et produkt eller en ydelse, der kunne være relevant i denne sammenhæng, er du meget velkommen til at kontakte Rikke Fjord Thomsen for en uforpligtende dialog.

Image module

Rikke Fjord Thomsen
Marketingansvarlig

Recommend
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIN
  • Pinterest
Del artiklen
Emner