';

Slottet: En smuk og vellykket byggesag i Gentofte

En umiddelbar ligetil byggesag ændrede karakter, da man fandt svampeskader tidligt i processen.

Der er mange parametre at huske på for at få en vellykket byggesag – især når det kommer til en renovering.

I Topdahl har vi altid et stort fokus på at se isoleret på enhver byggesag og finde ind til kernen af den pågældende byggesag.

Under arbejdet blev der fundet skjulte svampeskader i tagkonstruktionen, som forlængede den oprindelige tidsplan. I forvejen var der fokus på at skabe færrest mulige gener for brugerne af Børneterapien.

Slottet et godt eksempel på hurtig ageren

Et eksempel er renovering af den utrolig smukke ejendom ”Slottet” i Gentofte, som huser Børneterapien i kommunen.

Den gamle ejendom fra 1892 med tårne og buet tagfod skulle have nyt tag med naturskifer og zink samt renoveret kviste, tagrender og nedløbsrør. Et arbejde, der inkluderede både tømrer, blikkenslager, murer, maler og stilladsarbejder.

Svampeskader gjorde byggesagen mere omfattende både fagligt og koordineringsmæssigt

Under arbejdet blev der fundet skjulte svampeskader i tagkonstruktionen, som forlængede den oprindelige tidsplan. I forvejen var der fokus på at skabe færrest mulige gener for brugerne af Børneterapien.

Projektlederen meget tilfreds med forløbet

”Vi har gjort utrolig meget ud af kommunikationen med ledelsen/brugerne af Slottet gennem hele processen. Blandt andet var der et højt krav til sikkerhed på pladsen, fordi en stor del af børnene kravler op på alt. Sammen med entreprenøren har vi tænkt i alternativer for at hindre adgang til stillads og byggeplads og samtidig haft en nærmest daglig kommunikation med ledelsen på stedet. I et godt samarbejde med Gentofte Kommune som bygherre og HKL Entreprise som hovedentreprenør kom vi rigtig fint i mål trods den forlængede renoveringstid, og alle involverede parter har været tilfredse med både processen og det færdige resultat,” siger projektleder på sagen Søren Thieme.

Søren Thieme uddyber: ”Vi har i byggesagen lagt vægt på at bevare det originale udtryk og samtidig finde de rigtige byggetekniske løsninger. Som projektleder er det en gave at få lov at stå i spidsen for renoveringen af en smuk, ældre bevaringsværdig ejendom fra 1892. Det er en stor tillid, bygherre viser os, når de lader os stå for renoveringen af en historisk og flot bygning – og jeg har glædet mig til at aflevere opgaven til bygherre og de mange brugere af huset.”

Image module

Rådgivning og troværdighed vigtige parametre i en byggesag

En god bygherrerådgivning og et stærkt samarbejde er alfa og omega i alle byggesager.

Så selvom man på den konkrete byggesag “Slottet” i Gentofte blev udfordret undervejs grundet svampeskaderne i tagkonstruktionen, så vidste projektleder på sagen Søren Thieme , at kommunikation og inddragelse af brugere var vejen frem.

Og taktikken var også den eneste rigtige, som holdt stik og gav anledning til masser af ros fra bygherre trods den forlængede byggetid.

Recommend
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIN
  • Pinterest
Del artiklen
Emner