';

Støjpuljen i København- har du søgt den?

En mulighed for boligforeninger, der vil dæmpe støjen, forbedre beboernes trivsel og ikke mindst: Ejendommens værdi!

Langvarig trafikstøj påvirker både sundhed og livskvalitet. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) kan støj føre til søvnforstyrrelser, hjertekarsygdomme og forøget stressniveau. Derudover kan støj også påvirke ejendommens værdi, og ifølge Statens Institut for Folkesundhed kan trafikstøj nedsætte en ejendoms salgspris med op til 7–10 procent.

Støj er altså ikke bare noget, man hører. Det er noget man betaler for, både direkte og indirekte.

For at afhjælpe problemet har Københavns Kommune oprettet Støjpuljen, som giver økonomisk støtte til boligforeninger og udlejningsejendomme, der ønsker at mindske støjpåvirkningen i deres boliger.

Støttebeløbet afhænger af ejendommens bevaringsværdi. Der ydes typisk støtte til en tredjedel af ombygningsudgifterne – op til 8.000 kr. per vindue i bevaringsværdige ejendomme (SAVE 1-4) og op til 6.500 kr. per vindue i øvrige bygninger (SAVE 5-9). Støtten kan dække både håndværkerudgifter, materialer, stillads og rådgivning. Men hvad kan man reelt få støtte til, og hvordan griber man det an?

Image module

Hvad dækker Støjpuljen?

Støjpuljen giver støtte til udskiftning af vinduer på gadesiden til nye, støjdæmpende vinduer samt til montering af forsatsruder på bevaringsværdige, ældre vinduer.

Målet er at reducere trafikstøj i boligens opholdsrum og samtidig bevare bygningens arkitektoniske udtryk. Derfor kan man som regel få støtte til at udskifte alle vinduer og altandøre i facaden, også selvom kun nogle vender mod støjkilden. Ventilation, facaderenovering og tekniske installationer er ikke støtteberettigede.

For at komme i betragtning skal ejendommen være en etagebolig med vejstøj på mindst 58 dB. Den skal enten være opført før 1960 eller have en energimærkningsrapport, hvor vinduesudskiftning anbefales som et energibesparende tiltag. Derudover skal vinduerne være mindst 25 år gamle og dårligt isoleret mod støj.

Hvordan søger man støjpuljen?

For at komme i betragtning til Støjpuljen skal ansøgningen være veldokumenteret og tilpasset de krav, Københavns Kommune stiller. Ejendommen skal ligge i et område med et registreret vejstøjniveau på mindst 58 dB, hvilket kan dokumenteres via kommunens digitale støjkort.

Derudover skal, der vedlægges:

  • Beskrivelse af vinduernes alder og tilstand
  • Fotodokumentation af de eksisterende vinduer
  • Tegninger og visualiseringer, hvis bygningen er bevaringsværdig
  • En fagligt begrundet løsning, der opfylder Støjpuljens støjkrav
  • Budget fra leverandør eller entreprenør, inkl. rådgiverydelser

Hvis ejendommen er bevaringsværdig, skal løsningen fastholde eller forbedre den arkitektoniske helhed.

Vinduerne skal være af god kvalitet og udført i miljøvenlige materialer, og projektet skal gennemføres med overholdelse af arbejdsklausuler og overenskomstmæssige forhold på byggepladsen.

Det anbefales at inddrage en professionel rådgiver allerede i den indledende fase

På den måde sikrer man, at projektet lever op til både de tekniske og æstetiske krav og at ansøgningen indeholder den nødvendige dokumentation.

Hos Topdahl bistår vi med teknisk screening, forslag til løsning, myndighedskontakt og kvalitetssikring i hele forløbet. Vi har erfaring med at tilpasse støjdæmpende løsninger til både moderne og historiske bygninger, så projektet fungerer i praksis og skaber værdi for beboerne.

Se her et par eksempler på hvordan vi har hjulpet foreninger med støjdæmpning:

E/F Åboulevarden 34 A-F

Se hvordan vi hjalp foreningen med hele processen fra puljeansøgning til projektering, udbud, tilsyn og aflevering.

Folehaven

Se hvordan vi hjalp Folehaven med at reduceres støj fra den trafikerede vej, som grænser op til bebyggelsen, med 50 %

Næste ansøgningsfrist er 15. september 2025.

Hos Topdahl tilbyder vi en samlet rådgivningspakke, hvor vi både foretager en teknisk vurdering, udarbejder løsningsforslag, står for dialog med kommunen og sikrer kvalitet i både proces og udførelse.

Som en del af vores foranalyse kan vi også tilbyde et Dronetjek, hvor vi på få dage kan vurdere og dokumentere vinduernes tilstand. Helt uden brug af stillads og uden at genere beboerne. Det giver et stærkt tidseffektivit udgangspunkt for både dokumentation og prioritering af indsats.

Vi bistår gerne uanset hvor langt I er i overvejelserne, så ræk ud til Michael og hør hvordan vi kan hjælpe jer i mål inden tidsfristens udløb.

Image module

Michael Cardell Øster
Administrerende Direktør & Partner

Recommend
Del artiklen
Emner