Efter mange års samarbejde har Topdahl nu vundet en ny rammeaftale med ATP Ejendomme
Aftalen markerer et vigtigt skridt for begge parter og understreger den tillid, som ATP Ejendomme gennem årene har vist til Topdahls byggetekniske rådgivning.
Topdahl har allerede løst mere end 40 individuelle opgaver for ATP Ejendomme. Derfor vækker det særlig glæde, at samarbejdet nu bliver formaliseret i en flerårig rammeaftale.
“Vi ser det som et stort skulderklap, at ATP Ejendomme vælger os igen. Det viser, at vi deler værdier, kvalitetsforståelse og en fælles vision for, hvordan man fremtidssikrer og renoverer Danmarks historiske ejendomme med respekt for både arkitektur og funktion.”
– Michael Cardell Øster, Administrerende Direktør & Partner

En anderledes og inspirerende proces
Selve udbudsprocessen skilte sig markant ud fra de klassiske rammeaftaler, man ofte møder i branchen. I stedet for blot at aflevere store mængder dokumentation blev Topdahl inviteret til at deltage i et pitch hos ATP Ejendomme, hvor dialogen og samarbejdet var i centrum.
“Det var en utrolig positiv oplevelse. Vi blev bedt om at vise, hvordan vi som virksomhed matcher ATP Ejendomme på en række kernepunkter. Det gjaldt både vores faglige tilgang, værdier og måde at samarbejde på. Det gav os mulighed for at vise, hvem vi er, og hvordan vi tænker rådgivning i praksis.”
– Rune Bjørke, Projektchef & Partner
Den direkte dialog med ATP Ejendomme gav plads til at tale om alt fra kvalitetssikring og renovering til samarbejde og effektiv drift. Samtalen viste, at begge parter ønsker et samarbejde baseret på tillid, åbenhed og en fælles forståelse af, hvad der skaber værdi i komplekse ejendomsprojekter.
Samarbejde, værdier og kvalitet i centrum
Hos Topdahl handler byggeteknisk rådgivning ikke kun om beregninger og paragraffer. Det handler om at skabe løsninger, der både er økonomisk og miljømæssigt bæredygtige.
“ATP Ejendomme er en bygherre, der stiller høje krav til både kvalitet og samarbejde. Det matcher perfekt med vores egen kultur, hvor vi lægger vægt på faglighed, tillid og klare processer. Vi vil gerne være rådgiveren, der både kan stå på stilladset og i mødelokalet og skabe tryghed hele vejen fra idé til drift.”
– Michael Cardell Øster, Administrerende Direktør & Partner
Topdahl rådgiver i dag både almene bygherrer, ejendomsadministratorer og offentlige institutioner. Virksomheden har et særligt fokus på renovering af den eksisterende bygningsmasse og på at forlænge bygningers levetid gennem klog planlægning, energioptimering og teknisk indsigt. Aftalen med ATP Ejendomme understøtter ambitionen om at være en langsigtet og tillidsfuld samarbejdspartner i branchen.
Fremtidens renovering af fortidens ejendomme
Med den nye rammeaftale styrker Topdahl sin rolle som rådgiver i projekter, der kombinerer byggeteknisk kvalitet, energieffektivitet og bæredygtighed.
“Vi glæder os til at fortsætte samarbejdet og bidrage til at fremtidssikre nogle af landets mest markante ejendomme. Det handler ikke kun om at bevare, men om at udvikle med respekt for historien og med blik for den grønne omstilling.”
– Rune Bjørke, Projektchef

Når relationer varer længere end projekterne
Hos Topdahl tror vi på, at det bedste resultat skabes, når samarbejdet bygger på tillid, dialog og faglig respekt.
Hvis du søger et rådgiverhus, der prioriterer det langvarige partnerskab og leverer byggeteknisk rådgivning med høj kvalitet og faglig tyngde, er du velkommen til at tage kontakt til Michael Cardell Øster.

Michael Cardell Øster
Administrerende Direktør & Partner











