fbpx
';

Velkommen til ny projektleder Daniel Friis Jensen

Vi samler på gode folk – og den 2. oktober blev vi beriget med en ny kollega Daniel Friis Jensen.

VELKOMMEN TIL Daniel Friis Jensen, der er i mandags begynde som projektleder her i Topdahl.

Daniel er oprindelig uddannet tømrer og har efterfølgende taget en ingeniøruddannelse fra DTU’s linje i Byggeri og infrastruktur og specialisering indenfor konstruktioner.

Daniels baggrund fra tømrerfaget betyder, at han har en forkærlighed for renoveringsprojekter indenfor dette, blandt andet vindues- og tagudskiftninger samt opsætning af altaner. Især rådgivning om opsætning af altaner hører til blandt specialerne, da Daniel fra en tidligere stilling har erfaring med både rådgivning, opsætning og myndighedsbehandling indenfor området.

“Jeg ser muligheder for udvikling i Topdahl”

Samtidig glæder Daniel sig også til at prøve sig selv af i forhold til at arbejde med beregninger indenfor konstruktionsfaget.

”Jeg ser helt klart en mulighed for at komme tilbage til det, jeg oprindelig specialiserede mig indenfor på studiet – det har jeg savnet de sidste par år. Med de dygtige kolleger, jeg har fået her i Topdahl, ser jeg muligheder for at udvikle mig indenfor dette felt.

Samtidig ser jeg det som en stor fordel, at vi i Topdahl har både certificerede brandrådgivere og statikere, så vi kan sparre internt i stedet for at hente hjælp udefra. Jeg har virkelig glædet mig til at begynde i Topdahl, for jeg ar lige fra de første indledende samtaler oplevet en jordnær tilgang til faget og en lyst til at spille hinanden gode”.

Image module
Daniel Friis Jensen

Velkommen til…

Vi takker for de fine ord og ser frem til et godt samarbejde – velkommen til Daniel🙌

Recommend
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIN
  • Pinterest
Del artiklen
Emner