Ventilationsanlæg har et stort energiforbrug – både af varme og el. Dette gælder såvel i private virksomheder som i offentlige ejendomme. Et tilbundsgående kendskab til ventilation er derfor en vigtig forudsætning for god, energirigtig drift af anlæggene. Kender du til jeres anlægs varme- og elforbrug, men har et ønske om øget viden inden for anlægsopbygning, drift, komfort og besparelsesmuligheder, så er dette kursus for dig. Såfremt du måske ikke er helt sikker på dine anlægs forbrug, så hjælper vi dig naturligvis også med dette.
Kursets formål er at løfte din viden om ventilation og at udstyre dig med konkrete energibesparende forslag og ideer til din daglige driftsstyring.