Din sikkerhed er vores prioritet
Det er et lovkrav, at alle virksomheder med over 50 ansatte skal have en whistleblowerordning. Vi har i dag 26 medarbejdere, men vi ønsker alligevel at tilbyde en tilsvarende ordning som et led i at fastholde en arbejdsplads og en virksomhed med høje standarder for trivsel, etik og moral.
Hos Topdahl værdsætter vi åbenhed og etisk adfærd. Vores whistleblowerordning giver dig mulighed for at rapportere kritisable forhold på en sikker og anonym måde.
For at sikre gennemsigtighed og en upartisk håndtering bliver alle indberetninger automatisk sendt til samtlige fire partnere. På den måde modtager alle partnere informationen samtidig og kan i fællesskab behandle den indberettede sag.
















