Renoveringens fantastiske vingesus…og måske allermest farvevalg og penselstrøg.
Man siger, at klæder skaber folk…men farver skaber i lige så høj grad prægtige ejendomme
Findes der noget mere fint, end når man oplever de gamle ejendomme forvandle sig til flotte, prægtige og herskabelige ejendomme?
Vi oplever det heldigvis utrolig ofte, når vi som rådgiver deltager i en renovering.
I øjeblikket er vi i gang med den igangværende byggesag på AB Kolibrien på Provstevej/Rentemestervej i Nordvest i København.
En ejendom fra 1906, som skal have udskiftet udgangsdøre, renoveret bagtrapper og udskiftet bagtrappedøre ind til de enkelte lejligheder og endelig skal ejendommen have en facaderenovering. En facaderenovering, der også indebærer store beslutninger om farvevalg.
Afsætning af farveprøver er i gang…
Netop facaderenoveringen er en spændende fase, for her er stilladserne allerede opsat, og afrensning af facaderne igangsat – og næste step i facaderenovering; at bestemme de rigtige farvevalg er også i gang.
Enhver, der har haft med malerarbejde at gøre, ved, at den slags kan falde meget forskelligt ud afhængig af farvekombinationen. Så det er altid en spændende proces, når farveprøverne afsættes. Vi er dog ikke i tvivl om resultatet: Det bliver det helt sikkert flot.