fbpx
';

Mange fine detaljer på ejendom på Frederiksberg

De’sørme, de’sandt, de’cember🎄

En måned, som har budt på en afleveringsforretning af en spændende byggesag på Frederiksberg lidt ud over det sædvanlige…

De’sørme, de’sandt, de’cember

En måned, som har budt på en afleveringsforretning af en spændende byggesag på Frederiksberg lidt ud over det sædvanlige…

De fine detaljer er virkelig kommet til deres ret her i ejendommen på hjørnet af Bille Brahes Vej 2 og HC Ørsteds Vej 41.

Ejendommen har både gennemgået en tagudskiftning, udskiftning af vinduer og hoveddøre, en komplet facaderenovering og istandsættelse af loftsrum, så vi har været næsten hele turen rundt.

Byggesagen er udført i et rigtig godt og konstruktivt samarbejde med Frederiksberg Kommune som bygherre og Svaneeng som entreprenør.

Vi har glædet os til at vise og fortælle om de mange fine detaljer, som gør en sådan byggesag virkelig spændende og begejstringen er ikke til at tage fejl af hos projektleder på byggesagen Kevin David Poulsen.

Hvad mener projektlederen selv?

”Jeg er virkelig glad for at have været en del af byggesagen på Bille Brahes Vej, så det var skønt endeligt at kunne lave afleveringsforretningen til bygherre og sikre beboerne juleferie i de fineste omgivelser.

Personligt holder jeg utrolig meget af byggesager, hvor bygherre ligesom os kan se værdien i at bibeholde eller genopføre detaljer fra den eksisterende opførelse. Samtidig er det for mig også godt at høre, at bygherre fremover vil benytte denne ejendom som reference i forhold til farvevalg,” lyder det fra Kevin David Poulsen.

Bille Brahes Vej 2
Kevin David Poulsen

Hvilke detaljer har været i fokus?

Nogle af de ting, der blandt andet har været fokus på under byggesagen er:

✔ Zink i runding er bibeholdt i den forstand, at der er monteret ny zink.

✔ Konsoller er reetableret, da man underudførelse fandt tegn på, at de tidligere havde siddet der qua et ældre foto af ejendommen.

✔ Kviste på taget er zinkbelagt.

✔ Der er etableret ny og mere detaljeret profilering af malet træ, og alt træværk, vinduer og døre er Frederiksberg grøn.

Er du ligesom os også lidt imponeret af den nænsomme og fine renovering, som fremgår meget tydeligt at før-og-efter billederne?

Se flere billeder på vores reference…

Recommend
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIN
  • Pinterest
Del artiklen
Emner