fbpx
';

Ny partner i Topdahl

Vi er glade for at kunne fortælle, at Rune Bjørke har takket ja til at blive en del af partnerkredsen i Topdahl Rådgivende Ingeniører og Arkitekter, som fremover udgøres af Rune Bjørke, Martin Dahl Thomsen og Michael Øster.

Rune er oprindeligt uddannet murer og bygningskonstruktør og senest certificeret brandrådgiver. Han kommer med mange års erfaring fra branchen inden for bygherrerådgivning, renovering af eksisterende ejendomme og ejendomsudvikling.

Eksisterende partnere glæder sig til samarbejdet med den nye partner

”Jeg er utrolig glad for, at Rune har lyst til at blive en del af partnerkredsen her i Topdahl. Rune har et godt mindset, mange års erfaring indenfor renovering af den ældre boligmasse og er en dygtig og kompetent projektleder . Ikke mindst er vi gode til at udfordre hinanden og se muligheder i de mange projekter, vi løbende har gang i.

Samtidig er Rune innovativ og god til at iværksætte tiltag på områder, vi ikke tidligere har været stærke indenfor, såsom brandrådgivning, hvor vi nu har virkelig travlt”, fortæller afdelingsleder og partner i Topdahl Michael Øster.

Image module

Ny partner ydmyg omkring sin nye rolle

Hovedpersonen selv er meget ydmyg omkring den nye rolle. ”Jeg er den samme Rune som altid og kommer ikke til at ændre mig, fordi jeg nu bliver en del af partnerkredsen. Da jeg i sin tid begyndte i Topdahl, var det de stærke værdier, som firmaet arbejder ud fra, hvor fagligheden er i højsæde, der tiltrak mig.

Siden hen er Michaels og mit samarbejde vokset. Og jeg synes, vi er gode til at spille hinanden og vores kollegaer gode. I Topdahl er der en konstruktiv tilgang til byggesagerne og et godt samarbejde mellem medarbejderne. Det giver et godt arbejdsmiljø og en sund kultur, som smitter positivt af på kunder og samarbejdspartnere. Det betyder, at de også vender tilbage gang på gang. Dén kultur er jeg glad for at være blevet en endnu større del af”, lyder det fra Rune Bjørke.

#troværdigbyggerådgivning #topdahl #samarbejdeibyggeriet

Recommend
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIN
  • Pinterest
Del artiklen
Emner