Støjpuljen i København 2026: Nåede I det ikke sidste år, har I chancen igen
Sidder I i bestyrelsen for en andels eller ejerforening i København, eller ejer I en privat udlejningsejendom ud til en trafikeret vej, er det nu, I bør forholde jer til Støjpuljen i København 2026. Næste ansøgningsfrist er 20. april 2026, og Københavns Kommune behandler alle ansøgninger samlet, når fristen er udløbet. I kan samtidig ikke få støtte, hvis projektet allerede er gået i gang.
Nåede I det ikke sidste år, eller blev det ikke prioriteret i tide, har I nu chancen igen. Kommunen oplyser, at puljen har to årlige ansøgningsfrister, én om foråret og én om efteråret, og at der samlet er afsat 60 mio. kr. i perioden 2025 til 2027. Det gør det relevant at reagere nu, mens der fortsat er en aktiv pulje at søge.
Hvorfor er det vigtigt at søge nu?
For det første er ansøgningsfristen konkret og tæt på. For det andet kræver en god ansøgning, at I får samlet dokumentation og afklaret, om ejendommen lever op til kriterierne. Kommunen kræver blandt andet fotos af de nuværende vinduer og vinduesrammer, eventuelt facadetegning samt fuldmagt, hvis en rådgiver eller administrator søger på vegne af ejendommen.
For det tredje er støjpuljen ikke kun relevant for ejendomme, der vil udskifte vinduer her og nu. Den er også relevant for jer, der har talt om støj, slidte vinduer eller beboerklager længe, men endnu ikke er kommet videre. Ansøgningsprocessen kan være det skub, der gør, at projektet bliver konkret.

Hvem kan søge Støjpuljen i København 2026?
Støjpuljen kan søges af andelsforeningers bestyrelser, ejerforeningers bestyrelser og ejere af private udlejningsejendomme. En rådgiver eller administrator kan også søge, hvis der foreligger fuldmagt. Puljen søges på vegne af hele ejendommen.
Puljen er som udgangspunkt relevant for ejendomme, der:
Boliger med vejstøj over 68 dB prioriteres højest.
Sekundært kan ejendomme over 58 dB komme i betragtning. I særlige tilfælde kan andre lavfrekvente støjkilder også indgå efter konkret vurdering og dokumentation.
Det betyder i praksis, at puljen især er relevant for jer, der ved, at jeres ejendom ligger ud til en tungt trafikeret vej, og hvor vinduerne samtidig enten er slidte, utætte eller ikke yder tilstrækkelig lydisolering.
Hvad kan I få støtte til?
Støjpuljen giver støtte til støjdæmpning af vinduer på gadesiden af ejendommen. Det kan ske som:
Kommunen oplyser også, at støjdæmpning af alle vinduer i en facade typisk vil være støtteberettiget, selv om kun dele af facaden er støjbelastet. Det gælder både vinduer til beboelse, trapperum og eventuelle altandøre, når det er nødvendigt for at bevare ejendommens arkitektoniske udtryk.
Hvor meget kan I få i støtte?
Støtten udgør 50% af de støtteberettigede udgifter med et maksimumbeløb på 25.000 kr. pr. støjbelastet lejlighed eller trapperum. Maksimum kan hæves til 30.000 kr. pr. støjbelastet lejlighed eller trapperum, hvis projektet gør en særlig indsats for at bevare oprindelige vinduer eller styrke bygningens arkitektoniske bevaringsværdi.
De støtteberettigede udgifter kan blandt andet omfatte håndværkerudgifter, materialer, stillads, byggeplads samt rådgiver, låne og administrationsudgifter. Hvis jeres projekt går videre efter den første behandling, kan I desuden få dækket 50% af rådgiverudgifterne til blandt andet dialogmøde og udarbejdelse af et færdigt projekt, dog maksimalt 20.000 kr.

Hvilke fordele er der ved at søge, og hvad er ulempen ved at lade være?
Den oplagte fordel er økonomien. Hvis jeres ejendom falder inden for kriterierne, kan støtten gøre det mere realistisk at gennemføre et projekt, som ellers ville blive udskudt.
Men gevinsten handler ikke kun om tilskud. En ansøgning kan også være starten på et bedre beslutningsgrundlag. I får afklaret, hvor belastet ejendommen er, hvordan vinduerne har det, og om den rigtige løsning er udskiftning, renovering eller en bevarende indsats.
Ulempen ved ikke at reagere er, at I risikerer at blive ved med at leve med de samme støjgener, den samme usikkerhed og det samme vedligeholdelsesefterslæb, uden at undersøge om der faktisk er støtte at hente. Samtidig risikerer I at stå senere med et nødvendigt projekt, men uden samme mulighed for tilskud.
Tjekliste før I søger Støjpuljen i København
Inden I søger, er det en god idé at have styr på følgende:
1.
Undersøg støjbelastningen
Find ejendommen på kommunens støjkort og afklar, om den som udgangspunkt ligger på 58 dB eller mere.
2.
Få overblik over vinduernes tilstand
Er de udtjente, nedslidte, bevaringsværdige eller egnede til renovering? Book evt. et dronetjek for en hurtig overflyvning og registrering.
3.
Saml dokumentationen
Kommunen kræver fotos af de nuværende vinduer og vinduesrammer. Eventuel facadetegning kan i mange tilfælde findes i FilArkiv. Hvis en rådgiver eller administrator søger for jer, skal der også være fuldmagt.
4.
Afklar hvem der søger
Det skal være tydeligt, om det er bestyrelsen, ejeren, administrator eller en rådgiver, der står for ansøgningen.
5.
Tænk beboeropbakning ind tidligt
I den kvalificerede ansøgning skal der indsendes dokumentation for beboeropbakning. Derfor er det en fordel at tænke kommunikation og proces ind fra starten.
6.
Overvej teknisk rådgivning i tide
Kommunen anbefaler, at I har en teknisk byggerådgiver med, hvis projektet går videre og I bliver inviteret til dialogmøde på ejendommen.
Få hjælp til at afklare, om jeres ejendom ser relevant ud for Støjpuljen i København 2026
Hos Topdahl kan vi blandt andet hjælpe med:
Hvis sagen går videre, kan vi også hjælpe jer videre i den tekniske proces frem mod dialogmøde, projektkvalificering og det materiale, der skal danne grundlag for næste fase.

Michael Cardell Øster
Administrerende Direktør & Partner















