fbpx
';

Udskiftning af vandinstallationer i Vestergården II

Hos Topdahl har vi med store glæde deltaget i projektering af nye rørinstallationer i den almene boligforening Vestergården II

Over 200 boliger skal have nye vandinstallationer i Vestergården II

I den almene boligforening Vestergården II i Herlev har vi for nylig taget hul på udskiftning af vandinstallationer i de mere end 200 boliger.

Projektet blev igangsat tilbage i 2020, da man ved tilstandsvurderingen kunne konstatere, at rørinstallationerne til det kolde vand forventedes at have en restlevetid på under fem år, mens rørinstallationerne til det varme vand lød på en lidt længere levetid.

Bygherren Boligforeningen 3B/KAB blev derfor anbefalet at udskifte samtlige rørinstallationer i bebyggelsen indenfor en periode på fem år for at sikre bebyggelsen mod fremtidige vandskader.

God og konstruktiv kommunikation fremmer samarbejdet

”Hos Topdahl har vi stået for projektering og udbud af renoveringen i en spændende proces, hvor der har været meget fokus på kontinuerlig og konstruktiv dialog med bygherre og entreprenør. Det betyder utrolig meget for hele processen, at der også er fokus på beboerkommunikationen. Med så mange boliger, hvor en stor del af arbejdet pågår inde i boliger, skal vi sikre os en konstruktiv og fremadrettet dialog. Det betyder meget, at beboerne føler sig trygge gennem hele processen”, lyder det fra partner i Topdahl Michael Øster.

Image module

Nye vandinstallationer i 221 boliger

Samtidig er der nu valgt leverandør, idet Finn L. Davidsen i maj i år påbegyndte arbejderne i bebyggelsen, hvor man i løbet af den kommende periode skal udskifte rørinstallationer i 221 boliger. Renoveringen forventes afsluttet i foråret 2024.

Recommend
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIN
  • Pinterest
Del artiklen
Emner