fbpx
';

Brandsikkerhed i højsædet

Der er kommet mere fokus på brandsikkerhed efter en voldsom brand i en boligkarré i Vanløse, hvor en stor del af beboerne blev boligløse.

Flere andels- og ejerboligforeninger er blevet opmærksomme på vigtigheden i at få udført en brandteknisk inspektion af deres ejendomme af en certificeret brandrådgiver.

Derfor var vores projektleder Rune Bjørke for nylig på besøg i en andelsboligforening på Frederiksberg.

En ejendom, som for få år siden fik udskiftet taget. I den forbindelse var ejendommens oprindelige brandsektionsvæg i loftsrummet blevet reetableret, der var lavet en brandkamserstatning, og de oprindelige aftrækskanaler på loftet var udskiftet med nye udført i spirorør.

Manglende brandrådgivning kunne have kostet dyrt

”Umiddelbart gode initiativer i forbindelse med udskiftningen af taget, men på grund af manglende brandrådgivning, var der begået alvorlige fejl med arbejderne på loftsrummet. Fejl, som kan medføre hurtig spredning af ild og røggasser”, fortæller Rune Bjørke.

Ifølge Rune Bjørke var de tre største problemer med det udførte arbejde, at:

1. Der var ført VVS-installationer og el-kabler gennem den nye brandvæg uden, at der var udført korrekt brandlukning omkring gennemføringerne. Ild og røggasser kunne dermed passere gennem brandsektionsvæggen.

2. Den udførte brandkamserstatning var ikke lavet korrekt, så funktionen var stærkt reduceret.

3. De oprindelige naturlige aftrækskanaler på loftet var udskiftet til nye i spirorør. Desværre var overgangen mellem eksisterende betonkanaler og nye kanaler ikke brandsikret korrekt. Samtidig var de nye kanaler på loftet ikke brandisoleret. Det øger risikoen for, at en brand både kan sprede sig hurtigere end forventet mellem loftet og 4. sal, og at en brand i de underliggende etager vil kunne sprede sig hurtigere til loftet, når de nye kanaler ikke er brandisolerede.

Forkert rørgennemføring
Rune Bjørke

Er du usikker på brandforanstaltningerne i din ejendom, kan du kontakte os – vi hjælper dig videre.

Er I i tvivl om brandsikkerheden i jeres ejendom, kan vi i Topdahl hjælpe. Vi har flere certificerede brandrådgivere, som har megen erfaring med brandtekniske inspektioner, hvor vi gennemgår alle fællesarealer, tager stikprøver i udvalgte boliger i ejendommen og kontrollerer ejendommens brandlukninger.

#energiforbedringer #vedligeholdelsesplaner #energirenovering

Recommend
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIN
  • Pinterest
Del artiklen
Emner