fbpx
';

Vi søger en VVS-ingeniør/VVS-installatør til vores bygningsafdeling

Vvs-ingeniør – nyuddannet eller med få års erfaring

Hos Topdahl oplever vi en stigende tilgang af kunder til vores bygningsafdeling, særligt indenfor vvs og installationer.

Derfor søger vi en VVS-ingeniør eller -installatør – enten nyuddannet eller med et par års erfaring. En VVS-ingeniør/-installatør, der har lyst til at arbejde med renovering, istandsættelse og vedligeholdelse af den ældre bygningsmasse i Storkøbenhavn.

 

Jobbet

Som VVS-ingeniør/-installatør i Topdahl får du en varieret arbejdsdag med mange forskellige typer vvs-opgaver og -projekter.

Du kommer til at arbejde med komplekse vvs-tekniske opgaver indenfor både projektering og bygherrerådgivning i både stor og lille målestok. Derudover vil du også opnå erfaring i at foretage tilsyn og tilstandsvurderinger.

Vi går ikke så meget op i din erfaring, men mere om du er ambitiøs, dygtig og har vilje og lyst til at lære og gå i dybden med VVS-området, så du på sigt bliver specialist.

 

Kvalifikationer

Du har en baggrund som bygningsingeniør med fokus på vvs og har måske et par års erfaring indenfor renovering og vedligeholdelse af beboede ejendomme, eller måske er du nyuddannet og vil gerne prøve kræfter med området?

 

Vi forventer, at du besidder følgende væsentlige kompetencer:

  • Gode analytiske evner.
  • Forståelse for projektering og dimensionering.
  • Kendskab til rørmaterialer og komponenter.
  • Stor ansvarlighed og initiativrighed.
  • Stor gennemslagskraft og indlevelsesevne.
  • Kan holde mange bolde i luften samtidig.
  • Nysgerrig og opsøgende efter at lære mere indenfor vvs-området.
  • Kan arbejde selvstændigt.
  • Kan indgå i et tværfagligt samarbejde med dine øvrige kollegaer.
  • Stor fleksibilitet.
  • Struktureret tilgang til planlægning og gennemførelse af sagsforløb.
  • Interesse i at medvirke til den fælles udvikling af sagsgange og procedurer.

Du skal med andre ord have overblik, kunne tage initiativ og arbejde selvstændigt. Du skal kunne formulere dig godt både i skrift og tale.

Image module

Vi tilbyder et afvekslende og udviklende job i et uhøjtideligt miljø med en til tider travl og udfordrende hverdag.

Du bliver en del af et dynamisk team og tilbydes et godt arbejdsmiljø samt en løn, der står mål med dine kvalifikationer og jobindsats.

Hos Topdahl Ingeniører & arkitekter går vi meget op i den enkeltes trivsel og hverdag, og for os er det vigtigt, at der plads til det hele menneske. Vi lægger vægt på et godt sammenhold til glæde for såvel arbejdsglæden som produktiviteten.

Vil du læse mere om vores VVS-afdeling – klik her.

 

Lyder det som noget for dig?

Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt til afdelingsleder Michael Øster på info@topdahl.dk

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Michael Øster på 8873 7804.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Recommend
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIN
  • Pinterest
Del artiklen
Emner